Velkommen!
Dette bliver det første indlæg på denne blog og derfor
tænker jeg, at det kun er på sin plads at præsentere mig selv, formålet med
bloggen og kommende indlæg og ideer.
Hvem er jeg?
Mit navn er Kamilla Rusbjerg. Jeg har lige afsluttet min
bachelorgrad i medievidenskab og skal om en uge starte på kandidaten i
medievidenskab på Syddansk Universitet.
Kig også gerne under siden ”biografi” øverst oppe på
bloggen.
Hvad vil jeg med alt dette?
Bloggen har til formål at berøre nogle emner angående
uddannelse i Danmark, herunder især videregående uddannelse. Ikke at bloggen
bliver politisk eller en guide til hvordan man søger SU, kvote 1 og 2 eller
lignende. Bloggen tager blot udgangspunkt i mine personlige erfaringer og oplevelser
ved at studere.
Jeg kunne selv have brugt vejledning da jeg skulle træffe
valg angående uddannelse tidligere i livet og måske er der andre som står i samme situation.
Dette håber jeg, at bloggen kan hjælpe lidt med.
Desuden synes jeg måske (har kun lavet en hurtig søgning på google), at der mangler nogle danske blogs omkring emnet - i hvert fald nogle som ikke har et super seriøst udgangspunkt. For det skal sgu også være sjovt at studere som ungt menneske.
Og da det er et indblik i mit liv, kommer bloggen til at vise min personlighed, som bestemt ikke er super seriøs!

Hvad så nu?
Jeg har planlagt, at jeg hver søndag vil uploade et indlæg der
hedder ”Søndags-chat”, hvor jeg skriver om et nyt emne hver uge, som jeg selv
finder relevant, spændende eller blot nødvendigt at berøre.
Derudover vil der løbende komme opdaterende indlæg, som
specielt fokuserer på hverdagen ved at være dansk studerende.
Samtidig har jeg en god veninde, som vil bidrage med indlæg
omkring hendes erfaringer, oplevelser og meninger i forbindelse med uddannelse
og det at være studerende i Danmark, men mere om det en anden dag.
- Kamilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar