28. oktober 2015

DIY: LAPTOP SLEEVE







Jeg har ledt og ledt og ledt efter et nyt laptop sleeve, men intet har fanget mit blik. Det har mit gamle sleeve til gengæld og ikke på en positiv måde.
Jeg fik det foræret af Mathilde for omkring et år siden (tror jeg), hvilket jeg er meget glad for, men det er virkelig ikke pænt (eller var...). Det var sort, med rød kant og rød plastiklynlås.. bare nej.
Mathilde, hvis du er ked af at jeg nærmest har tilintetgjort dit gamle sleeve så skal jeg nok erstatte det - du skriver bare!


Anyways, her er mit bud på et hjemmelavet laptop sleeve.

Det jeg brugte:
- Gammelt laptop sleeve
- Nål og tråd
- Symaskine
- Stof
- Lynlås (her fra gammel nederdel, som kan deles i to)
- Pynte-frynser (her fra en gammel kjole)


Min fremgangsmåde:
1. Jeg destruerede nærmest det gamle sleeve - det eneste jeg brugte var siderne (de bløde skum-dele).

2. Jeg betrak de to skum-sider med sort stof, hvor jeg syede ca. 3 af siderne på symaskinen (én af de lange sider + halvdelen af hver af de korte forblev usyet).

3. Jeg syede min lynlås fast på det stykke som ikke blev syet før. Først den ene side og bagefter den anden.

4. Jeg syede et stykke sort stof imellem de to sider, hvor lynlåsen ikke var (den ene side måtte jeg sy i hånden, da jeg kom frem til at det ikke var muligt på maskinen).

5. Til slut syede jeg to pynte-frynse-ting på den ene side og så var det done!

Tip: til slut kan man sy en hurtig stoflomme, som computeren kan komme i, inden den kommer i sleevet, da metallynlåsen kan give ridser.

- Kamilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar