30. april 2016

EKSPERIMENTERENDE RØDBEDETATAR

NYE UDFOLDELSER I KØKKENET // RØDBEDE


Jeg elsker mad og jeg elsker at lave mad. Min vane er dog, at jeg oftest laver det samme igen og igen uden at tænke ud ad boksen - det har jeg valgt at ændre på i denne uge. Og derfor har jeg blandt andet kastet mig ud i at få rødbeder ind i mit køkken.
Udover den dejlige farve så smager de jo også vildt godt - jeg har bare altid været skræmt af jorden og det faktum at man sviner hænderne ind i rød, nærmest permanent saft når man skræller dem.

Ikke desto mindre har jeg kastet mig ud i en rødbedetatar, da tatar jo åbenbart, og ifølge Masterchef på TV3, som jeg har binge-watched i flere uger, er blevet en trend. Jeg starter dog blødt ud med rodfrugt inden jeg kaster mig over det rå kød.


Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift fra Aarstiderne, men da jeg ikke havde alle ingredienser blev det lidt af et eksperiment.

DU SKAL BRUGE:
- 1 rødbede
- 1 æble
- 0,5 løg
- ca. 1 spsk olivenolie
- 1 skvæt risvineddike
- Persille
- Salt og peber
- Sukker
- Citronsaft

SÅDAN GØR DU:
1. hak rødbede i fine tern (gerne finere end mine klodser).
2. bland olie, eddike, persille, salt og peber
3. vend rødbederne i ovenstående blanding og lad marinere.
4. hak æble og løg semi-fint.
5. kom æble og løg i rødbede-blandingen
6. smag til med sukker og citronsaft
7. servér.


Det smagte faktisk overraskende godt og så ser det jo fantastik ud på tallerkenen (og ikke mindst billederne). Jeg serverede tunfrikadeller til og en hjemmerørt yoghurtsdressing.

Desuden filmede jeg det på hektisk stil (da kameraet stoppede på ukendt tidspunkt midt i optagelserne og bla bla..) og resultatet af det kan I se på min youtubekanal lige HER.

Og læs desuden om de andre kulinariske udfoldelser jeg har skrevet om på bloggen.

- Kamilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar