7. maj 2016

LATEST SHOPPING SPREE

SENESTE KØB ONLINE //ASOS.COM & COCOPANDA.DK


Så har jeg igen haft dankortet ude af pungen. Denne gang er pengene gået til online-shopping hos ASOS & Cocopanda. Da det er ting som jeg længe har ønsket mig eller som jeg virkelig er blevet glad for så tænkte jeg, at det uden tvivl hører hjemme på bloggen. 
Derudover har jeg også lavet en video om min makeup-historie og mulige nye frisure, som I kan se HER

Lad os starte med årsagen til, at jeg overhovedet besøgte ASOS. Rimmel London Wake Me Up Foundation. Jeg har længe ledt efter en foundation der matcher min blege, nordiske hudtone og efter at søge råd hos en veninde, fandt jeg denne. 
Den er i farven Light Porcelain og har SPF 15, hvilket jo aldrig skader en blegfis. Jeg synes den giver rigtig god dække (til tider lidt for meget, men det handler måske mere om, at jeg ikke giver mig tiden til at blende den ordentligt) og så dufter den ret godt, i forhold til andre foundations jeg har prøvet. 
Jeg gav ca. 68 kr. for den og jeg har ikke været skuffet endnu. 



Næste produkt på ASOS-listen er også fra Rimmel. Nemlig (endnu en af) deres Lasting Finish By Kate-læbestifter, denne gang i farve nummer 30 (se en anden her). På billedet ser den desværre mere rød ud end i virkeligheden - den har mange flere lilla toner i sig end billedet viser. Og som altid med disse læbestifter dufter den virkelig godt. 
Jeg vil klart bruge den her i foråret, da den fungerer som en god overgang fra de helt mørke bærtoner til de mere koral og nude toner der kommer til sommer. 
Den kostede ca. 45.50 kr.



Derudover købte jeg også to andre beauty-produkter hos ASOS. Nemlig Flawless Chisel Cheeks Contour Kit af Barry M og Rimmel Scandal'Eyes Eye Shadow Crayon

Contour-paletten købte jeg fordi jeg kun har ét contur-kit og det har ret meget glimmer i sig, hvilket nogle gange ikke er så passende. Det her har dog nogle ulemper i forhold til min hud. Der er lidt for røde undertoner i det og den mørkeste farve, "Dark Brown" til højre, er for mørk til mig og kommer hurtigt til at ligne hundelort i mit ansigt. Også selvom jeg blender på livet løs. De er bare meget pigmenterede. 
Desværre. Især fordi det kostede ca. 76 kr. 

Øjenskygge-blyanten er lidt bedre. Den har en virkelig godt konsistens, men er også meget pigmenteret, hvilket kan være svært at arbejde med når det er en lidt klistret konsistens, hvilket det jo skal være når det er en crayon. 
Jeg har dog kun forsøgt at bruge den til mere "neutrale" looks og glæder mig derfor til at kunne bruge den på et fuldt ud smokey look, hvor kommer meget mere til sin ret. 
Den gav jeg ca. 34 kr. for, så det er jo ingen formue og den skal nok blive brugt. 




Det sidste jeg købte hos ASOS er en hårelastik, som jeg egentlig ikke har brug for, men jeg synes sgu den er ret nice og til ca. 27 kr., hvem ville så ikke købe den?!
Den har jo for f*nden guld spikes. 


De sidste ting jeg købte er fra Cocopanda og er selvfølgelig Real Techniques-børster.
De to første er nogle jeg købte hver for sig fra deres Bold Metals-kollektion. Nummer 301 Flat Contour Brush og nummer 201 Pointed Crease.

Nummer 301 bruger jeg primært til highlighter, da den er ret hård i børsten og derfor giver ret præcis påføring. Den kostede 132 kr.
Nummer 201 bruger jeg som navnet siger til creasen på øjenlåget når jeg lægger øjenskygge. Jeg har længe manglet en "spids" pensel der kan komme ordentlig ind i globelinjen og denne her gør arbejdet. Den er også hård i børsten og giver derfor, igen, en ret præcis påføring. Denne gav jeg 63 kr. for.


Det sidste jeg købte er Real Techniques Core Collection, som indeholder fire forskellige børster.

1. Buffing Brush som jeg bruger til foundation over hele ansigtet, især når jeg ønsker et "tykkere" lag med en anelse mere dække end min Miracle Complexion Sponge giver mig. Det tager dog noget tid at blende ud til det ser naturligt ud.

2. Contour Brush som jeg rigtigt nok bruger til min contour. Jeg har manglet en børste som er hård nok til at blende contoureringen ud, men som også er blødt nok til at det ikke bliver en brun streg på kinden.

3. Pointed Foundation Brush som jeg primært bruger til concealer. Den er god til at komme rundt hvor andet ikke kan, fx rundt om næsen og under øjnene.

4. Detailer Brush. Denne bruger jeg egentlig som øjenskygge-pensel. Jeg har ikke så mange details i min base (foundation, concealer og pudder). Derfor er den god til øjenskygge.

Det samlede sæt gav jeg 167 kr. for, hvilket jo virkelig kan betale sig, da alle disse pensler er blevet en fast del af min hverdags-makeup-rutine.


Det var egentlig det jeg har købt for denne gang, men hvis I vil høre mere om mit forhold til makeup og måske se et pinligt billede fra min fortid, så smut over på min YouTube-kanal, hvor I desuden kan se hvordan jeg ser ud med fx kort hår.

- Kamilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar