SØNDAGS-CHAT...

 … OM AT STARTE PÅ NY UDDANNELSE.

Den første dag.

Du er gået tidligt i seng, men kan ikke sove. Du har lagt det tøj frem du vil have på, men om morgenen er der intet der ser godt ud. Du har dobbelttjekket aftenen før om du har husket alt i tasken, men skal dobbelttjekke igen inden du gør ud af døren.

Vi kender det alle sammen – den første dag på en ny uddannelse, hvor alt bare SKAL være i orden og sjældent er det. Men fortvivl ikke, for her kommer mine tre bedste råd til at få styr på nerverne.

Brug et par dage inden start på at snakke med dig selv (enten højt eller i tankerne):

Det lyder underligt og det er det også. Men det hjælper helt vildt. Ved at sætte ord på mine tanker og følelser omkring det, er det som om, at mine sommerfugle forsvinder eller i hvert fald bliver reduceret til, at jeg ikke ryster så meget at et godt fyldt glas i hånden vil skvulpe over!

Det kan for eksempel være at sige ”de andre kender højest sandsynligt heller ikke nogle” (bachelor) eller ”come on, du kender mange af dem der er der” (kandidat).

Hav styr på (næsten) alt andet:

Jeg brugte den første uge inden min BA, på at cykle rundt i Odense og finde ud af hvilke indkøbssteder der var i nærheden af min bolig og jeg prøvekørte ruten ud til universitet for at få en idé om, hvor lang tid det tog.

De sidste par dage inden starten på kandidaten havde jeg fået ordnet min lejlighed og gjort rent, så jeg ikke skulle tænke på det samtidig med alle de tanker der kørte rundt omkring opstart. Det giver overblik og ro i ens krop og samtidig kan det fungere som en distraktion, at du holder dig beskæftiget.

Vær åben og positiv:

Ja det er den klassiske og ja det er lettere sagt end gjort. Men det virker. Det er f*cking grænseoverskridende at bryde ud af ens comfort zone, men jeg (næsten) lover, at det er det værd i sidste ende.

Jeg havde aftalt med mig selv på forhånd (som i punkt nr. 1) at jeg skulle lade være med at være for genert og indelukket, for så ville jeg højest sandsynligt falde i baggrunden og ikke få nogle nye venner. Jeg gjorde det på BA’en, at jeg den første introdag i de planlagte aktiviteter meldte mig som den første når det var muligt. På den måde fik jeg brudt mine egne grænser og måske lagde de andre også mere mærke til mig.

Det var mine tre bedste råd til at få en god første dag på en ny uddannelse og det gælder for (stort set) alle uddannelser og desuden også ved eksamensnervøsitet.

Jeg startede i fredags på min kandidat, hvilket umiddelbart ikke gav mig så mange bekymringer, da det i modsætning til min opstart på bacheloren ikke betød nyt universitet, ny by eller helt nye ansigter. Men der var andre tanker. Kan jeg følge med fagligt? Kan jeg snakke med dem jeg kender i forvejen? Og mange flere… også her hjalp ovenstående råd.

Introdagen gik rigtig godt og jeg føler mig mere klar til at starte undervisning på tirsdag.

Men I skal jo ikke snydes for at høre en af mine knap så heldige oplevelser.

For jeg har også en tåkrummende oplevelse i bagagen (…eller det er den i hvert fald for mig når jeg tænker tilbage på den).

Min første dag på bacheloren i medievidenskab. Jeg havde cyklet ruten forinden, men ankom alligevel omkring 15 minutter før tid og da mine søde tutorer fortsat havde travlt med at gøre det sidste klar, få taget gruppebillede etc. ja så kunne jeg ikke finde vej. Jeg kan huske, at hjertet pumpede af sted og jeg kunne næsten ikke flytte fødderne. Men mod medietorvet, hvor vi alle skulle mødes, det kom jeg da (efter et par søde fremmede havde guidet mig vejen).
Så der stod jeg, presset ind mod væggen med hjertebanken og svedige hænder og følte at alle tutorerne holdt øje med hver en bevægelse jeg gjorde mig.

…Lidt efter lidt kom der dog flere og flere af mine medstuderende og folk begyndte at tage plads på rækkerne.

Jeg endte med at komme på et virkelig godt hold (hold 12 – for the what!) og dagen blev virkelig vellykket. Men hvor ville jeg ønske, at jeg var kommet 10 minutter senere og ikke som den første.

Btw. et kæmpe shout out til mine tutorer som virkelig gjorde introdagene fantastiske (…også selvom jeg havde en tidlig ankomst).

- Kamilla