Hej!
Min søde veninde Mathilde Landry er i dag blevet gæste-blogger. Nyd det.
- Kamilla
Jeg er lige startet på kandidaten i
Film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Det er på mange måder
spændende. Uddannelsen er fagligt spændende – i hvert fald på nogle områder,
men sådan er det vel altid; man interesserer sig mere for nogle emner end for
andre. Men hvad der også er spændende, er det helikopterblik jeg lige har
foretaget på mit liv omkring min uddannelse.
Mit hoved er ofte et virvar af
mærkelige tanker, der i nogle tilfælde fører til konstruktive konklusioner.
Især når jeg er midt i en eksamen, for så kommer jeg til at tænke på alt muligt
andet.
Her kommer et udpluk:
Her kommer et udpluk:
Jeg er ved at skrive en opgave, som
er en del af eksamen, der kræver undervisningsdeltagelse. Her støder jeg på
begreber som konvergens, tværmedialitet, fragmentering, regulering osv. Alle
sammen termer, som vi også beskæftigede os med på bacheloren, og derfor burde
kende. På trods af det er jeg ikke helt sikker på, at jeg kan definere alle
sammen helt klart på stående fod. Jovist, jeg ved hvad det drejer sig om. Men
dengang vi havde om det på bacheloren, droppede jeg vist timerne til fordel for
et besøg på Hereford med mormor og morfar. Det gjorde jeg ret tit.
Mit liv
peakede i weekenderne, og det sociale liv var en stor del af min uddannelse.
Jeg fik ikke altid læst, og jeg brugte rigtig meget tid på Facebook i timerne.
Godt nok læste jeg medievidenskab, men mine mange Facebook-besøg hjalp mig ikke
rigtigt til eksamen.
Nu får jeg det til at lyde som om, jeg var jordens største
slacker. Det var jeg ikke. Jeg knoklede lige op til eksaminerne, og har
egentlig klaret min bachelor okay.
Men da jeg sad med den her opgave
lige før, så slog det mig: bacheloren var kun opvarmning. Hele min uddannelse
er lidt ligesom en stram-op-time. Man tror opvarmningen er hård, men når man
når til styrketræningen, så var opvarmningen faktisk ingenting i forhold til.
Kandidaten
giver mig en ’second chance’ for at lære alle de her begreber at kende. Jeg får
nu muligheden for at få repeteret det vigtigste fra bacheloren. Jeg har styr på
grundelementerne, men de ting, jeg ikke har helt styr på, har jeg nu chancen
for at lære. Det er på mange måder spændende. Jeg var bange for at kandidaten
ville være en kedelig gentagelse og uddybning af bacheloren. Men i virkeligheden
er det en kanon gentagelse og uddybning af bacheloren. Jeg får slået en masse
begreber fast, og jeg kan uddybe mig inden for det felt, jeg synes er allermest
spændende. Det er smart.
Når det så er sagt, så kan jeg også godt mærke, at
niveauet er steget. Vi er på kandidatniveau og ikke længere bachelor.
Niveauet
har været med til at sparke mig i røven, og fået mig op af sofaen. Eller ikke
rigtigt. Jeg sidder stadig i sofaen, men nu har jeg taget bogen med og slukket
for tv’et.
- Mathilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar