28. juni 2016

"WHAT NOW?!"


HVAD SKAL DER SÅ SKE NU? // STUDIE


For 5 dage siden så jeg Carrie Hope Fletchers video på YouTube, hvor hun blandt andet snakker om det at nå sit ypperste mål og hvad man skal gøre når man har fået opfyldt sin største drøm.
Hun kommer frem til, at det at sige "what now?" til sig selv kan være med til at presse en mod nye drømme, i modsætning til at sætte sig tilbage i sofaen og sige "det var det, mit liv har nu været på sit højeste", for helt ærligt, hvis jeg skulle gøre det som færdiguddannet om et år, ville resten af mit liv, fra 24-årig og frem, være en lang nedadgående tur og hvem gider det?

Sådan har jeg dog tænkt førhen. Blandt andet med studenterhuen tænkte jeg, at hvis jeg fik den på, så havde jeg peaket i livet og der var intet der kunne blive større, men efterfølgende og efter et "tænkeår" på pædagoguddannelsen udviklede mine drømme sig til det at opnå en bachelorgrad og derefter også en kandidatgrad.

Nu har jeg efterhånden nævnt færdiguddannelsen så mange gange her på bloggen, at det kræver et sorry, men samtidig tænker jeg igen "what now?", hvad skal der ske om et år?

Jeg har drømmen om en dag at blive radiovært. Det ville være et stort mål at nå, men samtidig bliver det forhåbentligt også mit arbejde og dermed noget jeg skal lave stort set hver dag, så hvad så? Det har fået mig til at tænke over, hvilke andre drømme jeg har og 3 af dem kommer her.

1. BØRN
Jeg vil rigtig gerne have børn (om nogle år). Jeg er i princippet ligeglad med om det er med en mand (jeg elsker), gennem adoption eller kunstig befrugtning, men børn skal jeg have på et eller andet tidspunkt og ja, det er børn, i flertal.

2. FORFATTER
Jeg har altid skrevet historier og måske er det også denne skrivelyst der har fået mit i gang med blogging, hvem ved? Men jeg har en drøm om en dag at kunne sidde med min egen bog i hånden og fysisk bladre igennem den. Det ville være en stor drøm.

3. REJSER
Jeg vil bare gerne se verden. Hvor jeg gerne vil hen og hvad jeg gerne vil opleve har jeg tidligere skrevet om og det kan i læse om lige her.

Det var lidt om mine fremtidsdrømme og om hvor mine "what now"s måske fører hen.

- Kamilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar