23. juni 2016

SIDSTE SOMMERFERIE INDEN JEG ER FÆRDIGUDDANNET


MINE FERIEPLANER // SOMMER, 2016



I tirsdags var jeg oppe til min sidste mundtlige eksamen, nogensinde. What, kan det virkelig passe?! Ja, ifølge planen skal jeg kun op til skriftlige eksaminer fra nu af. Det er altså ret syret at tænke på - læs desuden om mit disharmoniske semester lige her

Jeg har seriøst studeret/gået i skole siden jeg satte min små spæde barnefødder i børnehaveklassen på Bogø og er, med et 7-tal, netop gået på sommerferie. En sommerferie der bliver den sidste inden jeg er færdiguddannet og for s*tan, det skal nydes. 

Men for det første bør jeg vel lige komme ind på, at det, selvom jeg er færdiguddannet, ikke er ensbetydende med, at jeg starter på arbejde om 1 år, så jeg kan egentlig ramme arbejdsløsheden uden meget at tage mig til, men det satser jeg da ikke på. Jeg satser på at komme på arbejdsmarkedet stort med det samme, hvilket betyder, at det bliver et farvel til kun undervisning 3 dage om ugen og hele 2 måneders sommerferie. 

Åh hvor er det hele dog voksent og seriøst.. det skal min sommerferie ikke handle om. 


Det er nemlig min sidste sommerferie som studerende og det fejrer jeg ved ikke at lægge planer. Jeg skal ikke på alle danske festivaler, jeg skal ikke på en spændende rejse (én tur må være nok) og jeg skal ikke hænge på Odenses diskoteker 3 nætter om ugen (hvilket er sket førhen..).
Det eneste og, indtil videre, vildeste jeg har planlagt er halvanden uge hos mine forældre på Bogø, hvor jeg skal tosse rundt i haven med min niece og senere passe hus og dyr.

Men det betyder ikke, at min sommerferie kommer til at bestå af mig på sofaen med Netflix (har faktisk lige afmeldt det, men nu er jeg dog kommet i tvivl om det var nødvendigt med så drastiske tiltag..Jeg mener jeg var lige kommet i gang med "Scream"!).

Min sommerferie står derimod i kreativitetens tegn, krydret med kærlighed. For først og fremmest skal jeg være sammen med mennesker jeg elsker. Jeg skal se alle mine veninder inden vi får travlt med praktik. Jeg skal se min veninde som har fået en skøn datter, som jeg endnu ikke har mødt. Og jeg skal nyde sommeren med min familie.

Som billederne nok har givet væk, så skal jeg virkelig have fat i malergrejet og spidset blyanterne denne sommer. Det er evigheder siden, at jeg har fordybet mit i sådanne projekter og jeg savner det. 

Derudover skal jeg selvfølgelig have gang i bloggen og YouTube igen, for hold nu op det har haltet på det seneste og det går sgu ikke. 


Det var nogle af mine planer for sommeren og det bliver, forhåbentlig, en rigtig lækker sommer og en ferie jeg virkelig vil værdsætte og nyde.

Smid gerne en kommentar med forslag til andre kreative projekter min sommerferie kan gå med!

- Kamilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar